BTE Bag-øret høreapparater (behind the ear) består af et robust etui, der hægtes fast bag øret, som indeholder al teknologien. Omgivelsernes lyde sendes direkte til brugerens øre via en lille slange eller øreafstøbning.
Bag-øret modeller er typisk de største, men også mest effektive høreapparater på markedet.
De nyere BTE-høreapparater har en knap til at styre og justere dem med.
Knappen benyttes til at regulere lydstyrken og vælge forskellige programmer der kan hjælpe dig med at høre godt i forskellige situationer. Selvom støjkontrol oftest er automatisk, kan det hjælpe at have et særligt program, der vil hjælpe dig med at skærme af, eller få bedre lyd, når du eksempelvis befinder dig i støjende omgivelser, eller ser tv.
Når du får dine høreapparater tilpasset bliver programmerne indstillet af hørespecialisten. For at tænde og slukke høreapparatet, er der typisk en batteriskuffe, hvor man afbryder for strømmen.
Genopladelige høreapparater behøver ikke at slukkes, de skal blot sættes i oplader natten over.
BTE-høreapparaterne, med indbygget Bluetooth, kan styres ved brug af en høreapparat-app til iPhone og andre smartphones.